Mundtlighed - oplæsning

At arbejde med mundtlighed i danskundervisningen, kan være helt fantastisk. Samtidig har flere kloge hoveder indenfor feltet efterlyst fokus på mundtlighed i danskundervisningen, så det er bare med at klø på.
Der er naturligvis et utal af måder man kan gå til det på; stand up, spoken word og taler - bare for at smide noget på bordet, men noget, som jeg synes er godt at starte op med, er oplæsningen.

Oplæsningen adskiller sig, kort sagt, fra højtlæsningen ved at være en dramatisk gengivelse af teksten, hvor læseren lever sig ind, og derfor også tolker, dét der læses op.
Noget sjovt ved at arbejde med oplæsning er, at nogle af de elever, der ikke nødvendigvis er specielt faglig stærke, eller specielt interesseret i danskfaget, kan være helt fantastiske oplæsere. På den måde, kan det også bruges til at få rystet posen lidt

Men altså;

Et forslag til at arbejde med oplæsning i udskolingen

1. Introduktion
Underviseren starter med en snak i plenum - hvad er mundtlighed? Hvorfor kan det være en god ide at være godt til at læse op? Eller kunne tale foran andre, så dem der lytter, gerne vil høre efter?
Powerpointet hér lægger ud en diskussion i plenum og leder hen til spørgsmålet - hvad er god oplæsning?

2. Hvordan er man en god oplæser?
På powerpointer er et hyperlink til en optagelse af Thomas Winding, der læser, Mester, min lille hund i natten, op. Ved ikke om man kan kalde det en klassiker, men altså. Dæleme tæt på så. Der er flere optagelser og de tager knap 20 min. stykket.
Eleverne har papir og blyant/computer/ipad/mobil/hvadvedjeg klar og noterer, imens de lytter, hvad de synes om oplæsningen og hvilke ting han gør, for at gøre oplæsningen god.
Underviseren samler op på elevernes pointer og skriver på tavlen.

3. Oplæsningshæftet
 Oplæsningshæftet hér uddeles og gennemgås. Hæftet er et "klipsammen" af opskrifter, forklaringer, øvelser og tekstbidder, som kan bruges til at træne oplæsning, samt en tjekliste eleverne kan bruge, når de øver sig. Teksterne er uddrag fra et blogindlæg, Den Sidste Balkjole og Dronningens nytårstale. I princippet kunne man også bede eleverne om at læse et stykke stand-up op. Men det har jeg endnu ikke afprøvet.
Hæftet er beregnet til at gennemgå slavisk, men man kan i princippet ændre på det, som man synes. 

Forklaringen her bliver ikke så lang, da det meste fremgår af hæftet.
Slutteligt, vil jeg dog lige nævne, at noget af det bedste, jeg har prøvet med oplæsning, var da jeg havde et novelleprojekt, hvor eleverne lagde deres noveller ind på deres klasseblog. Eleverne lagde herefter deres oplæsninger af deres egne tekster ind som hyperlinks. Det var lærerigt at se, hvordan elevernes forhold til deres egne tekster voksede. De rettede og skrev om og øvede og rettede igen, hvilket man naturligvis kunne se på deres endelige produkter. Så I forhold til at holde eleverne i skriveprocessen længere, så er det altså også et trick, der kan anbefales.

Novellesamlingen Pære-Perker-Dansk

O

Novellesamlingen Pære-Perker-Dansk, udgivet fra forlaget Høst & Høst i 2011, er ikke noget dårligt bud på litteratur, man kan bruge i undervisningen, når man arbejder med emner som "danskhed og fremmedhed". På folkeskolen.dk præsenteres den således:

"Pære-perker-dansk" er en sympatisk novellesamling med en agenda. De ni noveller og ti tegneseriestriber, tegnet af Mikkel Sommer, kredser om temaerne fremmedhed og at blive forfulgt på grund af sin fremmedhed. Et nobelt udgangspunkt for en novellesamling. Hvem bestemmer i grunden, om man er dansk eller ej? Gør andre, eller gør man selv?

Arbejdet med emnet og novellesanlingen har endt ud i, at eleverne selv skulle skrive et "bidrag" til Pære-perker-dansk.

Nå, men here goes

Et forslag til hvordan man kan arbejde med novellesamlingen Pære-perker-dansk i udskolingen:

Vidensopbygning - Her er en række forskellige punkter, som man kan blande eller udelade, som man synes.  

• Mindmap

Klassen starter med at brainstomerme over Danskhed - hvad vil det sige at være  dansk? Hvordan er man rigtig dansk? Og hvornår?

Eleverne arbejder i mindre grupper, der hver får tildelt et stort stykke carton, som de kan lave et mindmap på.
Grupperne fremlægger herefter skiftevist en del af deres mindmap - eksempelvis vælger en gruppe politik og taler om velfærd og ytringsfrihed, imens en anden gruppe har valgt frisind og taler om pornografiens frigørelse i '69 og Christiania.  De fleste grupper vil også tage emnerne, racisme og indvandring op.
Imens grupperne fremlægger, skriver underviseren deres punkter på tavlen, så der tilsidst er et endeligt mindmap med alle elevernes indput, plus eventuelle tilføjelser, på. Det endelige mindmap kan kopieres så alle elever har ét de kan skrive videre på. Tanken er, at mindmap'et bruges som udgangspunkt for at diskuterer danskhed - og dermed også, hvornår man er dansk.

• I Danmark Er Jeg Født

Eleverne læser I Danmark Er Jeg Født af H.C Andersen og noterer hvordan Danmark og danskhed beskrives i sangen. Bagefter hører de sangen indspillet af Isam B fra Outlandish. Klassen diskuterer nu; Hvorfor har Isam B valgt at synge lige netop denne her sang? Hvad nu, hvis vi slet ikke vidste, at det var H.C Andersen, der havde skrevet sangen? - ændrer den så mening?

• Interview med Isam B

Eleverne læser et interview med Isam B. I interviewet taler Isam, blandt andet, om sin marokkanske baggrund, hvad det vil sige at være fremmed, hvad det vil sige at være dansk, og om hvordan og hvornår man "hører hjemme". Interviewet kan findes i fuld længde hér, men er også hér i min forkortede version. Eleverne finder i små grupper frem til de 10 vigtigste pointer i interviewer, hvorefter der samles op in plenum.

• Bekendtgørelse af lov om dansk indfødsret

Eleverne læser loven om Dansk Indfødsret og diskuttere om hvorfor man kun er dansker, hvis éns forældre er det - er det en god lov? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvad hvis man skulle lave den om? Hvordan skulle den så være?

• Novellelæsning

Eleverne får i små grupper tildelt hver sin novelle, som de skal læse og arbejde med. Hvis man er til en helt klassisk analysemodel kan man bruge den her.  Eleverne bliver bedt om at lave en mundtlig præsentation af novellen, hvor de læser et stykke højt. Her øver de sig både i mundtlige præsentation og i oplæsning, derudover fungerer det som "reklame" for de andre noveller. De andre grupper giver feedback på præsentation.
Jeg valgte at eleverne læste i novellesamlingen imellem arbejdet med de andre ting, og at alle elever ikke nødvendigvis skulle læse de samme noveller - dog valgte mange elever at læse de noveller, grupperne havde præsenteret.

Novelleskrivningen

Eleverne ser et videoklip med et interview med 3 af de forfatterer, der har bidraget til novellesamlingen, Pære-Perker-Dansk. Her taler om de om deres bevæggrunde til at skrive novellerne til samlingen. Hvorfor synes de, at det er vigtigt, at sådan en novellesamling bliver udgivet ? Og har de selv oplevet noget, der gav dem inspiration til at skrive novellen?
Efter en kort opsamling, får eleverne får til opgave at skrive en novelle, der kan være et bidrag til Pære-Perker-Dansk. Man kan stille kriterierne op, som man vil, men jeg har brugt, at de skal bruge minimum 2 af de tekster vi har læst eller arbejdet med. Eksempelvis I Danmark Er Jeg Født og Loven om  Dansk Indfødsret.

Eleverne får udleveret dette opstartsark, som hjælper dem til at komme i gang med deres tekst. Hér skal de blandt andet tænke over tekstens fortæller, hoved- og bipersoner og plot.
Når eleverne har udfyldt arkene, kan de lave en ideudvekslingsrunde i små grupper, hvor de fremlægger deres ideer og alle i gruppen kommer med bidrag. Det kan være til novellens struktur, eller til hvilke tekster de kan bruge, ect.


Min erfaringer er, at eleverne er rigtig, rigtig gode til at finde på problemstillerne inden for emnet. Faldgruberne kan være, at tekstener enten bliver for usammenhængende, eller for urealistiske. Når man er flygtet fra et andet land, kommer man så eksempelvis direkte ind i en dansk folkeskoleklasse? Ect.

Novellerne i Pære-Perker-Dansk har af anmelderer fået kritik for at være for "frelste" - så naturligvis kan flere elever også  vælte i den grøft med deres tekster.
Man kan eventuelt tage en snak med eleverne om de forskellige faldgruber, der kan være og lade dem give bud på, hvordan det kan undgås. Derudover kan det (som altid, sjovt nok) være en ide, at lade eleverne læse korrektur på hinandens opgaver, så de værste hovsa'er bliver fanget.

http://www.lorry.dk/artikel/33422