Moderne, kompleks børnelitteratur i dansk

 

Oscar K's Børnenes Bedemand

Min mor er skolelærer, og lidt flippet (og vildt sej) så fra en tidlig alder, er jeg blevet præsenteret for kompleks børnelitteratur, eller som hun kalder det; syret børnelitteratur. Udtrykket stammer vistnok fra dengang, hvor det stadig var frowned upon på lærerværelset at stikke børn den slags uhyrligheder. Er det egentlig stadigvæk det nogle steder?

Anyway, at møde tabubelagte emner såsom hævn, død og ondskab igennem litteraturen er derfor langt fra en fremmed ting for mig.

Da jeg første gang læste Oscar K's "De skæve smil" og "Børnenes bedemand", omhandlende så kontroversielle emner, som aborter og børns død, var det svært at finde en grimasse der kunne passe. (det var den pæneste måde jeg lige kunne sige det på.)

For mig (og en masse anmeldere), er der ingen tvivl om, forfatteren Ole Dalgaard, som skriver bag pseudonymet Oscar K, begår noget helt fantastisk børnelitteratur. Dalgaard formår både at få ungerne til at tænke sig om og skabe et univers og nogle figurer, der kan have en beskyttende faktor. 

Dog er børn trods alt børn og skal beskyttes, og begge bøger er, altså for mig at se, virkelig hård kost.

"Det kræver en god formidler", men man skal ikke være bange for, at præsentere børn for noget tabubelagt litteratur, der afspejler minoriteterne i samfundet, argumenterer Dalsgaard i denne her artikel. Og fortsætter: "Man skal gøre sig umage for at forstå en tekst".  

Jeg skrev min eksamensopgave i almen didaktik/pædagogik om emnet under nedenstående problemformuleringen. Til trods for, at det ikke nævnes, er der i opgaven også en diskussion omkring moderne kompleks børnelitteratur. 

 

"I hvilken udstrækning skal – og kan – der tænkes undervisningsdifferentiering ind i planlægningen og gennemførelsen af indholdsmæssigt komplekse undervisningsforløb? Her eksemplificeret ved moderne, kompleks børnelitteratur."  

Det var jo så næsten verdens længste indledning, jeg fik lavet der, men meningen var jo ligesom:

Et forslag til, hvordan man kan arbejde med moderne, kompleks på mellemtrinnet. Her eksemplificeret ved "Børnenes Bedemand" af Oscar K.  

I dette forløb fokusere jeg primært på det dannende aspekt i litteraturundervisningen, i det jeg ønsker at bidrage til, at eleverne udvikler deres evne til at reflektere. Derudover ses der også på novellen som genre.

 1. Før undervisningen

Afhængig af litteraturen, kan hjemmet kontaktes. Alle mennesker reagere på mødet med tabubelagte emner, og så kan det være rart, at hjemmet er opmærksomt. Der kan også være noget i hjemmet, man som underviser ikke er klar over ect. 

2. Fælles opstart

For at skabe en fælles forforståelse, skriver læreren på tavlen, imens eleverne laver et mindmap. Afhængig af klassen og tid til rådighed kan man vælge både at lave en over børnenes bedemand ( for at starte associationer eller blot begrebsafklare) og én over novellen som genre eller kompleks børnelitteratur. 

Læreren udleverer et ark med spørgsmål, som gennemgås grundigt inden eleverne bedes tager notater på arket under fase 3. 

3. Præsentation af novellen

På smartboard "vises" Børnenes Bedemand. Forfatteren læser novellen højt, imens eleverne både kan læse med på smartboardet og se Dorte Karrebæks (virkelig gode) illustrationer. 

Det kan findes på Oscar K's hjemmeside eller igennem dette link.

Eleverne tager noter imens, samt bagefter, hvis der er behov for det. 

4. Gruppearbejde 

Eleverne fordeles ud i små grupper, hvor de sammenligner og diskuterer deres noter og novellen. Læreren går rundt blandt eleverne og stiller uddybende spørgsmål, vejleder, svarer på spørgsmål ect. Herunder noterer læreren sig punkter fra hver gruppes diskussioner og svar, som kan bruges i fase 4. 

5. Opsamling og diskussion i plenum

Med udgangspunkt i de forskellige punkter læreren noterede sig fra gruppernes arbejde i fase 3, samles der kort op novellen og spørgsmålsarket. Til sidst diskuteres arkets sidste spørgsmål: Hvorfor tror I, at Oscar K har valgt at skrive "Børnenes Bedemand"?

6. Gruppearbejde #2

På baggrund af spørgsmålsarket her diskuterer eleverne fænomenet "at blive husket for eftertiden".

7. Plenum og refleksionsopgaver

Efter en kort opsamling af fase 6, får eleverne udleveret disse opgaver, som de får lov til, enkeltvist, at svare på.

-->

Hvordan opfatter du dig selv?

Hvordan vil du gerne opfattes?

Hvordan tror du, at andre opfatter dig?

Læreren går forsigtigt rundt imellem eleverne og diskutere spørgsmålene med dem, med udgangspunk i, sammenhængen mellem eleveres svar. Hvis der ikke er sammenhæng, har eleven selv så noget bud på hvorfor? 

 Naturligvis mener jeg, at man skal kende sine elever forholdsvis godt, for lave den form for opgaver med dem.