onsdag den 31. oktober 2012

Metro-litteratur


Noveller på mellemtrinnet/ i udskolingen

Der er sikkert mange, der godt kan huske de her metro-litteraturstanderne, man, sidste vinter, var ved at vælte ind i på Nørreport og rundt omkring på de andre metrostationer. 
Metro-litteraturen var en kampagne, der skulle hjælpe til at promovere talentfulde danske forfattere ved at distribuere deres værker.
På standerne hang 13 forskellige booklets, (der i øvrigt blev trykt i 300.000 eksemplarer) og man kunne kvit og frit nappe sig en håndfuld blandet litterært og tage med på farten. 

I ublu stil, og over flere omgange, skovlede jeg ind, hvad der nu næsten svarer til et klassesæt (ahem.) Jeg har lidt en idé om, at jeg skal inddrage så meget muligt af verden rundt om eleverne i undervisningen, og da jeg i den periode var i praktik i en 7. klasse, skulle jeg da naturligvis lige forsøge at klemme sådan et metronovelleforløb ind.
Som sagt så gjort;

Et forslag til hvordan man kan arbejde med metrolitteratur i danskundervisningen. Her eksemplificeret ved metronoveller (3-4 lektioner)


1. Eleverne forbereder sig hjemme
Eleverne får udleveret hver en booklet med de her fire små noveller af Amalie Hassing. Novellerne kan også findes og downloades via her. (især handy til de elever, der bare ikke er helt på linje med "i-taske-op af-taske-pricippet")
Eleverne læser novellerne hjemme og tager noter til novellernes hovpersoner/fortællere baseret på elevernes egne indtryk, gerne med udgangspunkt i konkrete tekstpassager. 
Eleverne bliver desuden bedt om at undersøge "metrolitteratur" på nettet.  

2. Kort opsamling og gruppearbejde.
 På baggrund af elevernes informationssøgning taler klassen om metrolitteratur og hvad elevernes synes om sådan en tiltag; synes de det er en god ide, kender de nogle lignende kampagner, ect.
Efterfølgende sætter elevernes sig i små grupper, hvor de gennemgår de fire små noveller og løser de her elevopgaver.
Underviseren går rundt til grupperne, stiller uddybende spørgsmål og noterer sig pointer fra elevernes svar og diskussioner.
Til de elever, der foretrækker en halvtør, slavisk gennemgang, kan man forkæle dem med én sådant. Måske herfra.

3. Opsamling og diskussion i plenum
På baggrund af det underviseren noterede fra fase to, uddybes og diskuteres, hvad underviseren og klassen nu må synes er vigtige pointer fra noveller og elevopgaver.  

4. Novelleskrivning, fælles opstart
I små grupper skriver eleverne alt ned, hvad de kan huske om genren "novelle". 
På baggrund af gruppernes noter laver underviseren en "skitse" over hvordan man kan lave en novelle, gennemgår de genrefremmende træk, men føjer også til, hvis en synsvinkel eller to, skulle være smuttet i svinget. 

5. Skrivning
Eleverne skriver deres noveller færdige derhjemme. (Vi forhandlede os frem til 1/2 - 1/1 side, men det er jo op til én selv)
I klassen havde vi arbejdet lidt med "nye ord i det danske sprog," hvilket lagde op til både gode grinere og alvorlige snakke, men i hvert fald aftale jeg med eleverne, at de efter bedste evne, skulle forsøge at bruge nogle, eller bare et enkelt, af de ord vi havde snakket om. Det fungerede ret godt. 
De nye ord kan findes her, hvis man synes.

6. Respons
I grupper af 3 eller 4 læser eleverne, på skift, deres noveller højt, imens de andre elever i gruppen noterer alle "de gode ting" i novellen, samt 1-2 konkrete forslag til noget forfatteren kunne arbejde videre med. (Uklare passagerne o.lign.)
Eleverne vælger herefter 1 af de andres noveller, som de tror de kan skrive videre på og skriver ca. 20 linjers "fortsættelse" til den valgte novelle. Bagefter sammenlignes fortsættelserne.

7. De færdige noveller
Eleverne får mulighed for at rette deres noveller efter responsen. Har eleverne en klasseblog kan teksterne lægges derind, eller man kan lave en lille novellesamling. Fordelen ved bloggen er, at de forskellige fortsættelser kan skrives i kommentarfeltet.   

Elevopgaver og andet blandet
  • Føler nogen elever for én novelle til, er der denne her novelle af Mikkel Krebs Behnke, med tilhørende elevopgaver. 
  • Nogle elever synes også de var sjovt, at skrive fortsættelser på fortsættelserne. Ikke som i iphonesjovt, forståes, men stadig sjovt. 
  • For at finde inspiration og for at motivere eleverne, kan man bruge movella, som laver novellekonkurrencer, hvor eleverne kan uploade deres noveller og vinde præmie. Også en idé for de små forfatterspirer, der har lyst til at sidde og fedte med sådan noget uden for skoletiden. Følg linket her. 

Skulle man være interesseret, udkommer der ny metro-litteratur lige om lidt. Jeg skal i hvert fald ud og ha' raget noget mere til mig.


onsdag den 24. oktober 2012

Dansk rap - med fokus på sproglige virkemidler


Malk de Koijn - Kosmisk Kaos

Jeg har en forkærlighed for dansk rap, hvilket måske egentlig ikke er specielt dansklærer-like, men lad nu det ligge. Den danske rap-trio, Malk de Koijn har, med sit sorte, syrede univers og verdens specielle tekster præsteret noget af det bedste moderne danske lyrik, der findes.
(Efter min mening. Der er sikker mange andre, der synes det er noget knald.) 

Jeg har undervist med Malk de Koijn, i forbindelse med et længere undervisningsforløb i dansk poesi, hvor jeg brugte sangen, Kosmisk Kaos, da eleverne skulle arbejde med sproglige virkemidler. 
Teksten rummer, foruden en del intertekstuelle referencer og rim, enormt meget billedsprog, hvilket gør den oplagt til at lade eleverne selv gå på jagt efter sproglige virkemidler.
Men altså;

Et forslag til et undervisningforløb i dansk rap med fokus på sproglige virkemidler, her eksemplificeret ved Malk de Koijns Kosmisk Kaos (1-2 lektioner)


1. Eleverne forbereder sig hjemme 
Eleverne bliver bedt om at søge informationer på nettet omkring bandet Malk de Koijn. (Dét være sig radiointerviews, artikler ect.) Derudover går eleverne ind på youtube og hører sangen her minimum 3 gange. Eleverne noterer desuden de steder i sangen, de synes bedst om samt en begrundelse. 

2. Opsamling på klassen
Underviseren laver, med udgangspunkt i elevernes noter om Malk de Koijn, et mindmap over bandet på tavlen. Derudover noteres det også, hvis der er nogle elever allerede kender, eller er stødt på, andre sange med kunstnerne. 

3. Sproglige virkemidler
Underviseren gennemgår det her powerpoint, hvor nogle forskellige sproglige virkemidler kort er præsenteret og eksemplificeret. Man kan evt. lade eleverne selv finde på nogle eksempler, som de efterfølgende kan dele og diskutere med sidemakkeren. 
Hvis de er lidt rustne hvad angår rim, (hvem er egentlig ikke det?) kan man vise dem en video her, hvor digteren Peter Dyreborg kort gør rede for nogle forskellige typer af rim. 

4. Kosmisk Kaos (gruppearbejde)
Eleverne får udleveret teksten til Kosmisk Kaos, og imens sangen afspilles markerer eleverne de sproglige virkemidler de bliver opmærksomme på.
Eleverne herefter i grupper, hvor de erfaringer og diskuterer og svarer på de her spørgsmål.
Hvis man har lyst til, kan eleverne få det her ark med eksempler at støtte sig til. 
Underviseren går rundt og lytter til grupperne og stiller uddybende spørgsmål. (Hvis man altså er til den slags)

5. Opsamling og perspektivering
Med udgangspunkt i gruppernes diskussioner og svar, kan underviseren vælge at samle op i plenum.
I den forbindelse kan man også også høre eleverne, om de kan komme i tanke om andre sproglige virkemidler i dansk rap, eller om de kender nogle raptekster med et lignende indhold.

Lige lidt ekstra

  • På linket her kan eleverne gå ind og høre forskellige sange fra én af kunsterne bag Malk de Koijn. 
  • Bogen her, (noget nær det perfekte) fra forlaget Alinea giver nogle gode forslag til hvordan man kan arbejde med dansk rap.
  • Kunne man tænke sig, at lave et længere forløb med sin klasse kunne det også være en idé at få nogle professionelle ud. Det kan man læse mere om her.
  • Hvis man gerne vil have noget mere håndgribeligt er der her et interview med Malk de Koijn, man også har mulighed for at printe ud.


-->
"Jeg må stimuleres for ingenting fungerer som det burde
Der skal mere end urtete til at kvæle mine sjælekvaler
Jeg daler
falder
maler blå verbaler
For det hænder for selv den bedste at bøtten vender til det værste
Noget af det sværeste man kan undværer må være nærvær fra de næreste
Jeg tager endnu en tår, mens et år bliver til årtier, tier blir' til årtusinder
Jeg hører susen for mit indre ører
mit sind det køre non-stop som skodpop på fucked up diskoteker
skt. Hans eller skt. Peter venter spændte på at se mig til the
men de må sande at jeg blir' oven vande
for det er for let at bare forbande det hele langt væk
i trit med man ligger sig i sprit, spiller sig selv og går fallit
jeg vågner stum op i et tom rum og køber ord på kredit
mit tankespind holder mig bundet på hænder og fødder
så jeg er fortabt, hvis ondskabens træ slår rødder i mit sind og straks"

tirsdag den 23. oktober 2012

Spoken word (esol)


Eleverne har ordet

Som nævnt i et tidligere indlæg, kan det være enormt givende at arbejde med spoken word / poetry slam både i dansk og, som i dette eksempel, i engelskundervisningen. Primært fordi, der simpelthen ligger så meget lækkert tilgængeligt på internettet - og fordi ungerne er virkelig gode til det, hvis man lige støtter dem lidt. Desuden kan du som underviser, efter behov, strikke lektioner sammen således at forskellige læringsstile- og mål tilgodeses
Jeg har brugt dette undervisningsforløb i udskolingen, hvor indrømmet, nogle elever giver sig til at hvæse og sprutte af én, hvis man så meget som kommer til at hviske "poetry". Det kommer de sig over.
Any who; I dette undervisningsforløb er der fokuseret på mundtlighed og engelske idiomer (idioms) Jeg synes det er fedt at gøre rigtig, rigtig meget ud af, at eleverne lærer små puns, idioms, saying og  så videre og jeg integrerer det gerne i helt stor stil i undervisningen og, forhåbentlig på sigt, i deres eget engelsk, men det er jo nok et helt andet blogindlæg. Det skal dog lige nævnes, at er musikere såsom The Streets og Lilly Allens tekster er proppet med sådanne, hvis man lige får lyst til den slags. 
Nå.

Et forslag til hvordan man kan arbejde med spoken word/ poetry slam i engelskundervisningen i udskolingen (4-6 lektioner)

 

1. Eleverne forbereder sig hjemme
a) Har eleverne ikke før arbejdet med genren, går de hjem og researche på emnet. Hvor stammer genren fra? Hvad går det ud på ect. - Eleverne tager noter til dette, som medbringes til timen.
I forbindelse med deres research skal eleverne også finde og se nogle forskellige poetry slam klip på Youtube. Afhængig af eleverne kan man vælge, hvor mange.
Fx. kan man anbefale dem den her side eller denne her denne her.
b) Eleverne ser klippet her med spoken word artist, Rudy Fransisco, der fremfører sit digt "Scars". Klippet ses minimum 3 gange.

2. Opsamling og gruppearbejde
Har eleverne ikke før arbejdet med genren (som sagt ovenfor) samler klassen op i fællesskab ved at lave et mind map over spoken word/ poetry slam. 
Eleverne får udleveret et ark med Rudy Fransiscos digt scars, hvor der er også et lille glossery, man kan vælge at bruge, da der er en del svære ord i digtet. Derefter spilles klippet fra før på smart boardet.
Eleverne læser digtet og løser de her opgaver i små grupper.

3. Idioms og opstart
Det kan synes uoverkommeligt at begynde på sin egen spoken word tekst. Der er selvfølgelig ikke nogen grund til at støtte eleverne til op over begge øre, men nogle forskellige forslag til struktur og en fælles opstart er måske ikke en dårlig idé.
For de elever, der er helt vilde med den slags, er der her et "støtteark", som er stykket sammen af alt godt fra nettet.
For at hjælpe eleverne med ideer og struktur har jeg brugt "idioms". Eleverne kan i skriveprocessen, ved at gentage idiomerne, skabe struktur, eller en rød tråd i teksten. Samtidig kan idiomerne også give inspiration til eleverne og sætte skub i fantasien, da idiomer kan sætte associationer i gang. (Har eleverne dog et andet ord eller en sætning, de hellere vil bruge, når de skriver teksten står det dem frit for.)
a) Eleverne har ( evt. derhjemme) været på opdagelse efter idiomer og skrevet 3 eller 4 ned, de synes er gode. Forskellige idioms og tilhørende forklaringer kan findes på denne her hjemmeside.
Man kan evt. bruge lidt tid i grupper på at snakke om de forskellige idioms, der er fundet.

b) Ud fra et selvvalgt idiom og evt. støttearket bliver eleverne bedt om at "lynskrive" en spoken word tekst. Selv, hvis eleverne kun får et par minutter til det, er der som regel nogle brugbare stykker, som eleverne kan læse op, enten i grupper eller plenum, til inspiration. Et eksempel på en sådan elevkladde kan også ses lige her.

4. Skrivning og respons
Eleverne skriver hjemme eller i skolen på deres spoken word tekster.

Mht. respons er det selvfølgelig op til underviseren selv, hvordan, og på hvad, eleverne skal give hinanden respons - jeg har valgt at eleverne, i par, skal gi' hinanden respons på tydelighed. Eksempelvis kunne man gi' eleverne følgende ting, at holde øje med, når digtet bliver læst højt.
  1. Hvor hænger teksten bedst sammen? 
  2. Er der nogle steder, hvor teksten er svær at forstå? Hvilke?
  3. Hvor er der rim/gentagelser i teksten? Hvilken effekt har det?
  4. Hvordan bliver stemmen brugt, når teksten læses op (hviske, højt, pauser, tryk ect.) og hvilken effekt har det?
  5. (Har man lyst til at forkæle eleverne med et rigtigt knastørt responsark, er der også et sådant.
Efter responsen får eleverne tid tid at rette og skrive om i deres tekster.

5. Fremlægning
Alt afhængig af the level of teenage modiness- og eller - sejhed, kan man få eleverne til at fremføre digtene i små grupper eller foran klassen. - men selvfølgelig allerhelst med en mikrofon i stativ, i et klasselokale, hvor man har lavet caféborde, og med underviseren iphone hele oppe i snotten.


For at det ikke blev verdens længste og mest rodede indlæg, kommer der lige lidt mere her til sidst (i stedet for tvangsproppet ind ovenfor) Disse "ekstraøvelser", om man vil, er nogle man efter klassens behov kan implementere i undervisning eller bare vifte eleverne lidt om næsen med, hvis de begynder at blæse for store tyggegummibobler og pille for nervøst ved deres telefoner

Rimkursus:
Hvordan var det nu lige med ende, kryds og bogstavrim? - for nogle elever kan det være meget rart med en opsummering, hvor de selv lige sidder og laver nogle rim selv. 
Cockney Rhyming Slang
For nogle af de sprognørdede elever, kan det være sjovt at snage lidt i denne her "rimgenre"
Stressing the point
For at få en følelse af, hvor meget det betyder for teksten, hvor trykket lægges, kan man eventuelt få eleverne til at lege med denne sætning; She was wearing the white dress on the afternoon he arrived - og få dem til at læse sætningen højt, men hvor de skifter hvilket ord, der lægges tryk på. Der er sikkert en sætning, der er mere gennemtænkt, men altså. 
 
Links:   
  • En spoken word kunstners gode tips og hjemmeside (på engelsk) her.
  • Spoken word festival lige om hjørnet, i Odense dog. Se mere lige her.
  • En playliste med forskellige poetry slams, så er det bare at begynde fra en ende af.
  • Nogle forskellige videklip med instruktioner til hvordan man skriver en spoken word tekst (desværre på dansk, men kan helt klart anbefales)
 

mandag den 22. oktober 2012

Bollox fairy tales (esol)



Jeg har haft gode erfaringer med at arbejde med fairy tales i engelskundervisningen på mellemtrinnet. Eleverne har, i de fleste tilfælde en forforståelse de kan trække på fra de tidligere klassetrin, hvor der i dansk bliver arbejdet med eventyr.
For at give undervisningen et twist, foruden at differentiere den, har jeg arbejdet med "Bollox Fairy tales." Genren hedder vel egentlig nærmere absurdist fiction eller nonsense literature eller noget i den stil, men det i det store hele er det jo bare vrøvleeventyr.
Denne øvelse er brugt til at skabe lidt afveksling, grin og kreativitet og var en del af et længere fairy tales-forløb. Jeg har, blandt andet, fokuseret på genre awareness, adjectives og composition.
Det fede er, for mig at se, at hvis man brainstormer lidt med eleverne først, kan de selv skrive nogle super fede og sjove små engelske bollox fairytales.
Any who;

Et forslag til hvordan man kan arbejde med "vrøvleeventyr" i engelskundervisningen (2-3 lektioner)

1. Warm up med adjektiver ( i grupper)
Eleverne har derhjemme forberedt minimum 5 forskellige "adjectives" på små papirlapper. De har selv lavet sætninger med alle adjectives. Nu lægges papirlapperne med bagsiden opad og i grupper af 3 skal eleverne vende en papirlap. De to, der ikke har skrevet adjektivet laver en sætning, hvor dette indgår. Er ordet for svært, forklarer den der har skrevet adjektivet ordet betydning (på engelsk) og læser sin egen sætning op.
Eleverne skal senere i lektionen bruge de forskellige adjektiver.

2. Opstart ( i grupper)
Eleverne læser " The Really Ugly Duckling" fra denne her superfine bog. The Stinky Cheese Man and Other Fairly Stupid Tales er desuden fyldt med små gode vrøvleeventyr og kan også bruges til ekstraopgaver. Om man har lyst er der også en sød native speaker, der læser historien op på dette her youtubeklip. (Kan eventuelt spilles før eleverne selv læser historien.)

3. Gruppearbejde
I de samme grupper á 3 bliver eleverne enige om, og nedskriver, 3-4 punkter over forskelle imellem "The Really Ugly Duckling" og et traditionelt eventyr. Derefter nedskriver eleverne alle de eventyr, de kan komme i tanke om. De kan tage ordbøger og internet til hjælp. Som kort opsamling skrives alle de forskellige eventyr skrives op på tavlen.

4. Mind maps
Grupperne vælger nu et par eventyr fra tavlen og laver mind maps over, hvordan man kunne lave eventyret til "bollox fairy tales". Kan Ulven hente Rødhætte på en stor, skinnende, larmende motorcykel? Eller kan de 3 små grise få hjælp fra den lokale karateklub?
Der kommer helt sikkert mange gode forslag.

5. Eventyrskrivning
I grupper eller alene ( kommer an på klassen og underviseren) skriver eleverne deres bollox fairy tales. Da jeg lavede denne øvelse bestemte eleverne selv om de ville arbejde to og to eller alene.


Forresten.. 
Da jeg lavede denne øvelse, tog det eleverne ca. 30 minutter at få strikket eventyrene sammen. De var fine og sjove og jeg vil se om jeg ikke kan grave en af dem frem og smide på bloggen.
Har man lyst, kan man give eleverne et "støtteark"til eventyrets opbygning. Denne her har jeg lynlavet over samme princip som en "eventyrsbro."
I forhold til genre awareness er det naturligvis meningen, at eleverne gøres opmærksom på forskellige genretræk, når genretrækkene mangler. Derfor er det lidt so and so om eleverne skal have et ark at støtte sig selv. På den anden side, er der nogle eleverne der bli'r helt grønne i hovedet over for meget kreativitet - de vil gerne forkæles med struktur og støtteark.


 
 

onsdag den 10. oktober 2012

Reality tv - say cheeeeese (esol)


Skriver man "Reality Tv" i søgefeltet på hjemmesiden for Oxford Dictionary, kommer dette frem:  
"television shows that are based on real people (not actors) in real situations, presented as entertainment"
 Der er ingen tvivl om, at sådanne tv-shows fylder meget i flere unges liv. Og da det netop er "virkelige" mennesker liv, der bliver solgt som underholdning, er diskussioner omkring genrens for- og bagsiderne er i den forbindelse naturligvis uendelige. Det er derfor heller ikke ligefrem fristende at stikke snuden for langt frem og mene alt muligt snedigt - jeg vil derfor  nøjes med at konstatere, at det kan være givende at invitere genren indenfor i klasserummet                                                                             
Without further introduction:

Et forslag til et yderst amerikansk og cheesy undervisningsforløb, med udgangspunkt i Reality Tv. Her eksemplificeret ved programmet X-factor og sangeren Chris Rene. (1-2 lektioner)

 

1. Fælles opstart med fokus på forforståelse
For at få mest muligt med af meningen i videoen i fase 2, får eleverne udleveret et ark med en liste over "svære ord", som gennemgåes på tavlen.
Bagefter finder eleverne, sammen med sidemakkeren, på sætninger med de nye ord.

2. Videoen
På smart board vises denne her video af sangeren Chris Renes audition i x-factor 2011, hvori hans baggrundshistorie også indgår. Afhængig af klassen kan man vælge at vise videoen én eller to gange. (Hvis det er lige op til en pause, kan eleverne altid selv se den 2. gang dér.)

3. Gruppearbejde og plenum
a) Eleverne får udleveret lyrics til sangen fra videoen og gennemgår derefter teksten i grupper og slår ord op, de ikke forstår. Efterfølgende besvarer og diskuterer eleverne disse spørgsmål, imens læreren går rundt og lytter til grupperne og stiller uddybende spørgsmål.
b) Om man vil, kan man, med udgangspunkt i eksempler fra de forskellige grupper, samle op i plenum.
Man kan, for at bygge videre på forløbet her, også fortsætte med reality tv som genre, eller tage fat på den diskussion om stofmisbrug, som videoen bestemt også lægger op til.

Som sagt i indledningen, tangerer videoen her til det tå-krummende cheesy. Afhængig af ens egen værdighed, hvis man er til fals for den slags knald, kan man lade ungerne æde det råt, imens man selv laver poker face.




#2 working with ads in english (print advertisements)

Students presentation


Jeg har gjort det til en hobby at samle engelske magasiner sammen, når jeg er ude at rejse. Dét i en sådan grad, at jeg efterhånden har en ganske imponerende samling af glossy mags til at ligge og flyde rundt omkring i lejligheden. Når jeg arbejder med reklameanalyse i engelsk, slæber jeg samlingen med, og eleverne får lov til selv at sidde og bladre, læse og udvælge sig reklamer ( gerne i forbindelse med en pause -  eleverne vil som regel helst bruge en trillion år på at sidde og fedte med magasinerne.) Det er naturligvis en idé at have lige mange kvinde- mandemagasiner, så gutterne ikke sidder og føler sig stødt på manchetterne. Min erfaring er, at det britiske GQ magazine er et hit. Derudover går jeg konstant og finder interessante reklamer, som jeg sætter i plastiklommer og opbevarer i en mappe. (og vogter nidkært over) Den plejer jeg også at slæbe med.





















Et forslag til en præsentationsøvelse, hvor eleverne arbejder med print advertisements i engelskundervisningen (1-2 lektioner)


1. Opstart
I forrige indlægs appetizer-øvelse brugte jeg denne her power point presentation. På slide nummer tre står der beskrevet, hvordan eleverne skal lave en præsentation, på engelsk, af den reklame de har valgt. Det kan være en fordel, at eleverne får disse guidelines, før de udvælger en reklame. 
Afhængig af klassen kan man vælge at starte med en præsentation, som eleverne, ved fælles hjælp, laver på baggrund af de udleverede guidelines, så alle er klar over, hvordan præsentationen skal gribes an.  

2. Eleverne arbejder med deres præsentationer (Kan også være hjemmearbejde)
Igen afhængig af klassen kan man også vælge at uddele et glossary, med ord, man kunne forestille sig " might come in handy" når eleverne skal arbejde med deres præsentationer. Her er et eksempelt på et sådant. 

3. Gruppefremlægninger
Når eleverne er færdige med deres præsentationer fremlægges der i små grupper. Læreren kan imens gå rundt og lytte og stille spørgsmål.

Jeg plejer at have det som én af mine mål i forbindelse med reklameanalyse, at eleverne, igennem præsentationerne, skal lære at gennemskue; hvad er det den reklamer lover dig? Det kan man bede dem om at give bud på, når de fremlægger deres præsentationer. 

Et ganske lille udsnit af "reklamemappen".
 

Ekstraopgaver
  1. Choose one of the persons in the ad and write their diary. 
  2. Watch this Guinness ad. What do those men do when they come home today? write 20 lines
  3. Ta' på youtube-tur efter "Super Bowl ads/commercials" Det er nogle af de vildeste og mest berømte reklamer, der bliver vist dér. Følg linket her. 




tirsdag den 9. oktober 2012

Working with ads in english ( print advertiments)

 

An appetizer 


Jeg synes, det er ret fantastisk at arbejde med reklamer i engelskundervisningen på mellemtrinnet og i udskolingen. Simpelthen fordi eleverne er så brandgode til det. Nogle gange skal ungerne bare få øje på, hvor skarpe de rent faktisk er, til at analysere reklamer.  

For at få eleverne tunet ind på emnet, har jeg de gange, jeg har arbejdet med ads, lavet en appetizer til eleverne i form af meddigtningsøvelser, hvor de gir' den gas med fantasien.  

Et forslag til en appetizer-øvelser i reklameanalyse (print advertisements)

1. Opvarmningsøvelse i grupper
Eleverne samarbejder i grupper om et mindmap baseret på de udgifter de tror, der er i forbindelse med at lave en reklame. Eleverne kan trække på viden, de har fra forskellige brands, tv shows som top model ect. På baggrund af gruppernes mind maps kan klassen hurtigt fastslå, at der bliver postet ekstremt mange penge i at reklamer, ergo, de må virke.  
Næste skridt er så, at prøve at finde ud af hvordan ads kan være så effektive. 

2. Power point og lynskrivning
Eleverne kigger på det første billede på den her powerpoint og bliver bedt om at skrive ned alt hvad der falder dem ind omkring manden på billedet. Imens eleverne skriver stiller læreren forskellige spørgsmål til inspiration: What's his name? Where does he come from? Does he have a familie? What does he love? What does he hate? What's he favourite dish? Does he have a job? What is he doing in the gym? Ect.

3. Plenum
Eleverne nu i fællesskab et mind map over manden på billedet på tavlen. De kan støtte sig til deres noter fra fase to. Når elevernes mind map er færdigt, begynder klassen at digte situationer manden fra reklamen kunne komme ud for, og hvordan han ville reagere. Til sidst tegner der sig på tavlen et ret komplet billede af manden fra reklamen. 

4. Gruppearbejde #2
Med udgangspunkt i elevernes eget mind map på tavlen, svarer de, i grupper, på følgende spørgsmål:
  • Who do you think would buy the product?/ who is the target group?
  • What does this ad "promise" you?
  • Do you think it works? Why (not)?
Bagefter kan grupperne fortsætte med billede 2 på powerpointen, hvor de kan digte om piger fra Dieselreklamen. Generelt, synes jeg, er Diesels "be stupid"reklamer gode at arbejde med.

Det er mit indtryk, at nogle elever synes det kan være svært at analysere reklamer, men så snart at de får øje på, at de ubevidste tolker en reklame så snart de ser én - og endda på kort tid - bliver eleverne mere motiverede for at lave noget mere selvstændigt analysearbejde.
Set ud fra det engelskfaglige perspektiv, kan eleverne ofte i høj grad trække på "chunks of language" i analysearbejdet, da mange reklamer på en eller anden måde vil ramme indenfor elevernes interessefelt. Desuden vil en del mellemtrins- og udskolingselever kunne en del engelske adjektiver, så alle vil have mulighed for at deltage aktivt.






mandag den 8. oktober 2012

Moderne, kompleks børnelitteratur i dansk

 

Oscar K's Børnenes Bedemand

Min mor er skolelærer, og lidt flippet (og vildt sej) så fra en tidlig alder, er jeg blevet præsenteret for kompleks børnelitteratur, eller som hun kalder det; syret børnelitteratur. Udtrykket stammer vistnok fra dengang, hvor det stadig var frowned upon på lærerværelset at stikke børn den slags uhyrligheder. Er det egentlig stadigvæk det nogle steder?
Anyway, at møde tabubelagte emner såsom hævn, død og ondskab igennem litteraturen er derfor langt fra en fremmed ting for mig.
Da jeg første gang læste Oscar K's "De skæve smil" og "Børnenes bedemand", omhandlende så kontroversielle emner, som aborter og børns død, var det svært at finde en grimasse der kunne passe. (det var den pæneste måde jeg lige kunne sige det på.)

For mig (og en masse anmeldere), er der ingen tvivl om, forfatteren Ole Dalgaard, som skriver bag pseudonymet Oscar K, begår noget helt fantastisk børnelitteratur. Dalgaard formår både at få ungerne til at tænke sig om og skabe et univers og nogle figurer, der kan have en beskyttende faktor. 
Dog er børn trods alt børn og skal beskyttes, og begge bøger er, altså for mig at se, virkelig hård kost.

"Det kræver en god formidler", men man skal ikke være bange for, at præsentere børn for noget tabubelagt litteratur, der afspejler minoriteterne i samfundet, argumenterer Dalsgaard i denne her artikel. Og fortsætter: "Man skal gøre sig umage for at forstå en tekst".  

Jeg skrev min eksamensopgave i almen didaktik/pædagogik om emnet under nedenstående problemformuleringen. Til trods for, at det ikke nævnes, er der i opgaven også en diskussion omkring moderne kompleks børnelitteratur. 
 
"I hvilken udstrækning skal – og kan – der tænkes undervisningsdifferentiering ind i planlægningen og gennemførelsen af indholdsmæssigt komplekse undervisningsforløb? Her eksemplificeret ved moderne, kompleks børnelitteratur."  

Det var jo så næsten verdens længste indledning, jeg fik lavet der, men meningen var jo ligesom:

Et forslag til, hvordan man kan arbejde med moderne, kompleks på mellemtrinnet. Her eksemplificeret ved "Børnenes Bedemand" af Oscar K.  

I dette forløb fokusere jeg primært på det dannende aspekt i litteraturundervisningen, i det jeg ønsker at bidrage til, at eleverne udvikler deres evne til at reflektere. Derudover ses der også på novellen som genre.

 1. Før undervisningen
Afhængig af litteraturen, kan hjemmet kontaktes. Alle mennesker reagere på mødet med tabubelagte emner, og så kan det være rart, at hjemmet er opmærksomt. Der kan også være noget i hjemmet, man som underviser ikke er klar over ect. 
2. Fælles opstart
For at skabe en fælles forforståelse, skriver læreren på tavlen, imens eleverne laver et mindmap. Afhængig af klassen og tid til rådighed kan man vælge både at lave en over børnenes bedemand ( for at starte associationer eller blot begrebsafklare) og én over novellen som genre eller kompleks børnelitteratur. 
Læreren udleverer et ark med spørgsmål, som gennemgås grundigt inden eleverne bedes tager notater på arket under fase 3. 
3. Præsentation af novellen
På smartboard "vises" Børnenes Bedemand. Forfatteren læser novellen højt, imens eleverne både kan læse med på smartboardet og se Dorte Karrebæks (virkelig gode) illustrationer. 
Det kan findes på Oscar K's hjemmeside eller igennem dette link.
Eleverne tager noter imens, samt bagefter, hvis der er behov for det. 
4. Gruppearbejde 
Eleverne fordeles ud i små grupper, hvor de sammenligner og diskuterer deres noter og novellen. Læreren går rundt blandt eleverne og stiller uddybende spørgsmål, vejleder, svarer på spørgsmål ect. Herunder noterer læreren sig punkter fra hver gruppes diskussioner og svar, som kan bruges i fase 4. 

5. Opsamling og diskussion i plenum
Med udgangspunkt i de forskellige punkter læreren noterede sig fra gruppernes arbejde i fase 3, samles der kort op novellen og spørgsmålsarket. Til sidst diskuteres arkets sidste spørgsmål: Hvorfor tror I, at Oscar K har valgt at skrive "Børnenes Bedemand"?

6. Gruppearbejde #2
På baggrund af spørgsmålsarket her diskuterer eleverne fænomenet "at blive husket for eftertiden".

7. Plenum og refleksionsopgaver
Efter en kort opsamling af fase 6, får eleverne udleveret disse opgaver, som de får lov til, enkeltvist, at svare på.
-->
Hvordan opfatter du dig selv?
Hvordan vil du gerne opfattes?
Hvordan tror du, at andre opfatter dig?
Læreren går forsigtigt rundt imellem eleverne og diskutere spørgsmålene med dem, med udgangspunk i, sammenhængen mellem eleveres svar. Hvis der ikke er sammenhæng, har eleven selv så noget bud på hvorfor? 
 Naturligvis mener jeg, at man skal kende sine elever forholdsvis godt, for lave den form for opgaver med dem.


søndag den 7. oktober 2012

Poetry slam i dansk

-->

Poetry slam/ spoken word i dansk

















I både dansk- og i engelsktimerne, kan det være enormt givende at arbejde med spoken word. Blandt andet fordi, at  man som lærer har mulighed for at tilrettelægge undervisningen således at læringsmål kan varieres og forskellige niveauer og intelligenser* kan tilgodeses, men ikke mindst fordi, der simpelthen ligger så meget godt på internettet. Dét både i form af instruktionsvideoer, forskellige poetry slams, kunstnere, baggrundsviden, tilgængelige digte og meget, meget mere. Desuden afholdes der rundt omkring i landet poetry slams eller spoken word-arrangementer, man kan tage sine elever med ind og se. De forskellige datoer for arrangementerne findes blandt andet her: scenepoesi.dk

Et forslag til hvordan spoken word i skolen kan gribes an. 

I dette forløb fokuserer jeg, blandt andet, på elevernes brug af forskellige sproglige virkemidler.

1. Eleverne forbereder sig hjemme. 
Eleverne bliver bedt om, derhjemme, at finde info om spoken word-genren/ poetry slam. 
De skal; finde ud af reglerne for poetry slam, se forskellige "slams" på youtube. Eleverne får besked på som minimum at tjekke disse to hjemmesider: poetryslamdk.dk/ og scenepoesi igen Eleverne skal medbringer noter eller stikord til det, de har fundet ud af derhjemme. 

2. Sammenskudsgilde. 
Læreren skriver imens eleverne i fællesskab laver et mindmap over poetry slam på tavlen. 
Her kan de både komme ind på reglerne for poetry slam, hvordan genren er opstået og bud på hvorfor, ligesom de kan forsøge at gætte på hvilke genrer spoken word er sammensat af (min erfaring er, at de ofte peger på taler, rap og stand up comedy, hvilket måske kan have en motiverende fakta for nogle elever.)

3. Sproglige virkemidler. 
Da fokus er på brugen af sproglige virkemidler, starter læreren med at gennemgå nogle forskellige sproglige virkemidler med eleverne. Ét af målene med gennemgangen er at vise eleverne, at de sagtens selv kan producere de forskellige sproglige virkemidler. Eleverne bliver derfor placeret i par og efter hver gennemgået sprogligt virkemiddel skal de selv lave eksempler og derefter bytte med sidemakkeren, bagefter diskuterer elevparrene de sproglige virkemidler de har produceret. Arket jeg fremstillede til formålet kan ses her
En anden mulighed for at få eleverne til at "få øje på sproget" er at bede dem om at kigge på årets nye ord. Og bede dem om at bruge ét af ordene i deres spoken word tekst. 

4. Fælles opstart. 
Eleverne ser et par videoer på youtube af nogle forskellige poetry slams. Det kan sagtens være nogle eleverne har fundet derhjemme, men under alle omstændigheder skal læreren have nogle i ærmet. Imens videoerne vises noterer eleverne de sproglige virkemidler, som kunstnerne benytter. Bagefter sammenligner og diskuterer eleverne de noterede sproglige virkemidler i grupper. 
Bagefter laver eleverne hurtigskrivninger/lynskrivninger over nogle overskrifter som læreren har fundet på/valgt. 
Jeg har brugt disse og gav dem ca. 4 minutter til det. Før eleverne går i gang kan underviseren med fordel bruge noget tid på, sammen med eleverne, at brainstorme over hvad man kunne skrive under de forskellige overskrifter. Nogle elever vil måske hellere skrive under noget helt andet. I hvert fald kan man sikre sig, at alle elever ved, hvad de skal, når de begynder på hurtigskrivningen.
Efterfølgende kan man med fordel lokke et par elever til at læse deres tekster op. 

5. Hjem og i gang.
Om eleverne skriver deres poetry slams derhjemme eller i skolen er op til læreren. Man kan bede dem om at kigge på arket med de sproglige virkemidler både før og efter de skriver digtet.
Der er desuden denne her side, hvor der er små videoer, der guider én igennem skrivearbejdet. Meget detaljeret. Meget godt. 

6. Respons i par.
Eleverne arbejder sammen i par. Deres færdige eller næsten færdige tekster skal både læses højt for og læses af sidemakkeren. Eleverne giver derfor respons baseret på disse spørgsmål: 
-->

Hvilke sproglige virkemidler er der brugt? Hvordan virker det?
Er der brugt "nye ord" ?
Hvilke passager i teksten er rigtig gode ? Hvorfor?
Er der nogle passager i teksten, du synes er svære at forstå? Hvorfor?

Efter responsen får eleverne tid til at omskrive og rette. Imens eleverne giver respons og retter kan læreren også gå rundt og lytte til elevernes spoken word-tekster og give respons. 

7. Afslutning og evaluering.  
Nogle elever synes det er dødskægt, hvis de kan få lov at lave "rigtige" poetry slams, hvor de konkurrerer imod hinanden og man måske endda har hapset en mikrofon fra musiklokalet. Det kan man jo altid vurdere. I hvert fald kan læreren både filme eleverne og indsamle/kopiere deres tekster, så man har mulighed for se i hvilken grad de har formået at bruge forskellige sproglige virkemidler, eller hvad man nu vil evaluere på. (Jeg plejer at gøre begge.)



Jordkloden har fået en stemme.
Når katten er ude danser musene på bordet.
Nu har jeg endelig købt en 


*Howard Gardner’s multiple intelligences.

søndag den 30. september 2012

Numero uno


Første indlæg* kommer kort til at handle om alle de ting, jeg render og forestiller mig, skal på bloggen her.

Fremtidige indlæg kommer både omhandle de ting, jeg har afprøvet i mine praktikker rundt omkring på landets skoler, men også de ting, som jeg bare render og pønser på, jeg skal udsætte alle de stakkels børn for, når jeg er færdig lige her om 1000 år.

Først og fremmest har jeg en forkærlighed for alt, hvad der hedder litteratur. Gerne poesi, hvilket de fleste skoleunger nærer et indædt had til, men hvem hænger sig i detaljer.
Jeg har haft ret gode oplevelser med at undervise i, med og til "poetry slams" som endte med, at eleverne skrev og fremførte deres egne "slams".  Det er min plan, at et af mine første indlæg skal handle om det.
 Metrolitteratur har jeg arbejdet med i forbindelse med- og forlængelse af et emne om novelleskrivning. Det var der mange forskellige muligheder i og skal derfor også nørdes lidt her.
Ligesom moderne kompleks børnelitteratur helt klart skal.
Og gode sangtekster og reklame og kortfilm, men nu har jeg allerede fremhævet så meget, at jeg hellere må få skrevet nogle af de indlæg, i stedet for bare at sidde her og blære løs.

Da jeg endnu ikke er færdig ( blir' man egentlig nogensinde sådan rigtigt det?) skal fremtidige indlæg naturligvis ikke betragtes som "guidelines" eller "færdige produkter" eller noget som helst andet end udtryk for mine tanker, ideer og det faktum, at jeg er hamrende nysgerrig.








*indlæg og ikke anlæg. Vi siger tak til nosy kæreste, der kigger med over skulderen.